En kvinde var “snarrådig” og optog lyden af den voldtægt, som hun blev udsat for i januar. Det førte til, at Retten i Holbæk torsdag kunne idømme den 46-årige gerningsmand to års fængsel.
Det skriver Midt- og Vestsjællands Anklagere på det sociale medie X.
Manden har udbedt sig betænkningstid med hensyn til anke. Han blev varetægtsfængslet efter dom.
Det har ikke været muligt at få yderligere oplysninger om sagen. Midt- og Vestsjællands Politi kan hverken oplyse alderen på kvinden, eller hvordan den dømte forholdt sig i sagen.
Mange nye smartwatches kan både optage og afspille lyd, foretage opkald, afspille musik og måle niveauet af støj omkring uret.