Aldrig før har denne DNA-metode været anvendt som bevis i de danske domstole, og den bør ikke få premiere i retssagen om drabet på 17-årige Emilie Meng.
Det mener forsvarer Karina Skou, der tirsdag i Retten i Næstved har protesteret mod, at professor og evolutionsgenetiker Eske Willerslev må vidne i retssagen.
Hun protesterer også mod, at den dokumentation, som politi og anklagemyndighed har indsamlet om den del, må fremlægges i retten.
– Anklagemyndigheden vil anvende en metode, som ikke tidligere er anvendt i dansk ret, og som har nået frem til et andet resultat end retsgenetisk afdeling, og som ikke tidligere er underkastet en bedømmelse af andre, altså fagfællebedømt.
– Derfor er det påstanden herfra, at vidnet og dokumentationen bør frafaldes, siger hun.
Professor Eske Willerslev arbejder ved Center for Geogenetik ved Københavns Universitet, og han har foretaget en undersøgelse af et DNA-spor i drabssagen.
Prøven er taget fra indersiden af de bukser, som Emilie Meng havde på, da hun forsvandt en nat i juli 2016, da hun var på vej hjem til fods fra Korsør Station.
Bukserne er fundet i en plastikpose, der lå nær liget, som blev opdaget i Regnemarks Bakke den 24. december samme år. Både liget og bukserne bar præg af at have ligget længe udenfor.
Før DNA-sporet blev sendt til Københavns Universitet, var det forbi retsgenetisk afdeling. Det er her, der normalt bliver foretaget undersøgelser til brug i straffesager.
Afdelingen kunne konstatere, at der var både kvindeligt og mandligt DNA til stede, men der var ikke nok DNA til at foretage en DNA-profilanalyse, konkluderede den.
Politi og anklagemyndighed rettede derefter sit blik ud for at se, om der internationalt var nogle, som kunne hjælpe. Og det kunne Eske Willerslevs afdeling. Her arbejdes der med gammelt og nedbrudt DNA.
Men metoden er ikke brugt i danske straffesager før og bør ifølge forsvareren forkastes. Omvendt fastholder specialanklager Susanne Bluhm, at vidnet bør føres, og dokumentationen fremlægges.
– Retten må tillægge beviset den vægt, den mener, er rigtig. Der er ikke tale om et ulovligt indhentet bevis, og hans (Willerslevs, red.) metoder har været forelagt amerikansk ret, siger Susanne Bluhm.
Hun fremfører desuden, at der ingen regler er om, hvad der må og ikke må føres som bevis i en straffesag.
De tre juridiske dommere trak sig tirsdag formiddag tilbage for at votere, om vidnet og dokumentationen må føres i straffesagen.
Og det tillades, siger retsformand Bo Rasmussen tirsdag formiddag.
– Vi tillader, at vidnet Eske Willerslev føres, og at erklæringen indgår og må dokumenteres. Der er fri bevisførelse i dansk ret, og der er ikke krav om akkreditering for retten.
– Retten er enig om, at man ikke mener, at der er noget, der gør, at man skal afvige fra dette, siger retsformanden.
I sagen sidder en 33-årig mand tiltalt for at have bortført, voldtaget og dræbt Emilie Meng. Han nægter sig skyldig. Han er også tiltalt for at overfalde en 15-årig pige i Sorø i 2022, hvilket han ligeledes nægter.
Han erkender dog nogle af anklagerne angående en 13-årig pige, som blev bortført i Kirkerup i 2023. Der ventes dom 28. juni.