31. maj. 2024 - 14:11

Breaking: Efterlyst teenager fundet død




Ifølge politiet tyder intet på, at der er sket en forbrydelse med 15-årig dreng, der er fundet død

Nordjyllands Politi udsendte fredag en efterlysning af en 15-årig dreng, som ikke var set siden torsdag eftermiddag.

Fredag eftermiddag oplyser politiet, at drengen er fundet død.

– Den 15-årige dreng, vi tidligere efterlyste, er desværre fundet død. Intet tyder på, at der skulle være sket en forbrydelse, skriver politiet på X.

Politiet efterlyste i forbindelse med sagen også den 15-årige drengs knallert, som han formentlig var kørt afsted på.

Drengens pårørende er underrettet om dødsfaldet.

Nordjyllands Politi har ikke nærmere detaljer om årsagen til den 15-årige drengs død herunder dødsårsag, eller hvem der fandt drengen.

Politiet takker for alle henvendelser i sagen.