09. jan. 2023 - 13:03

Offer for indbrud jagtede tyvene i sin bil og foretog civilanholdelse




En borger i Odense blev udsat for indbrud i sin lejlighed, hvor flere ting blev stjålet fra adressen. Men da tyvene forsøgte at flygte fra stedet, fik offeret set bilen, som tyvene flygtede i. Indbruddet blev anmeldt torsdag i sidste uge, hvor politiet fik signalementet af bilen. Søndag aften civilanholdte offeret tyvene, efter en biljagt, som sluttede på Niels Bohrs Allé.

Det bekræfter vagtchefen hos Fyns Politi overfor fyens.dk.

Da manden kom kørende i sin egen bil i Odense søndag aften, fik han øje på den bil, der havde forladt hans adresse efter indbruddet. Derfor ringede han til politiet, hvorefter han begyndte at følge tyvene.

“Vedkommende kontakter politiet klokken 19.47 og vælger så faktisk at sætte efter den her bil, siger vagtchefen. På et tidspunkt fattede de to mænd i den genkendte bil så mistanke”, siger vagchefen.

Derfor trykkede tyvene speederen i bund for at komme væk. Men der kom nok lidt for meget kraft på pedalen, for da bilerne når Niels Bohrs Allé, kører tyvene galt, og biljagten slutter.

“Faktisk kører de efter kort tid galt på Niels Bohrs Allé, og så skrider efterfølgeren og andre personer til en civil anholdelse af de to mænd”, siger Bjarne Tykgaard.

Den ene af de to mænd kommer så slemt til skade, at han stadig er indlagt på hospitalet mandag formiddag.

I bilen fandt politiet flere tyvekoster, som tilhørte manden fra Odense. Han får sine ting igen, når politiet frigiver dem.

ONP.DK OPDATERER DIG MED DAGLIGE NYHEDER PÅ INSTRGRAM – FØLG OS HER