30. maj. 2024 - 15:37

Fængselsindsatte angrebet med kogende væske




En 19-årig mand er blevet er blevet dømt for flere tilfælde af grov vold, hvor to medindsatte er blevet overhældt med kogende væske.

Det skriver Fyns Anklagere på X.

Den 19-årige har ramt de to personer i både hovedet og på kroppen, hvilket har givet dem slemme brandskader.

Det er ikke første gang, at manden udsætter andre indsatte for grov vold, lyder det i opslaget. Han er blevet dømt for flere gange at have været involveret i episoder i fængslet, som har ledt til sigtelser om grov vold.

Torsdag er han blevet idømt fængsel i to år og seks måneder.

Illustrationsfoto