09. jan. 2023 - 11:26

Brasiliens kongres stormet af vrede demonstranter




Søndag aften tvang vrede demonstranter sig vej ind i Brasiliens kongresbygning.

Den 30. oktober var der præsidentvalg i Brasilien, hvor den stærkt højreorienterede Jair Bolsonaro tabte til den forhenværende præsident, Luis Inacio Lula da Silvas. Lige siden har Brasilien været præget af uroligheder.

Mange Bolsonaro-tilhængere mener ikke, at valgresultatet gyldigt. De mener, at der er tale om valgsvindel.

Søndag aften kogte det så helt over, da en stor folkemængde bestående af vrede demonstranter valgte at storme tre offentlige institutioner i Brasilien – præsidentpaladset, landets højesteret og nationalkongressen. De tre vigtigste institutioner for det brasilianske demokrati.

De brasilianske myndigheder meddelte dog senere søndag aften, at brasilianske sikkerhedsstyrker havde genvundet kontrollen over situationen igen. Omkring 400 personer er blevet anholdt.

Det forlyder at Jair Bolsonaro i månederne op til valget havde tvivlet på valgsystemet pålidelighed.

De brasilianske medier har delt flere videoer på Twitter, hvor man kan se de flere tusinde demonstranter indtage præsidentpaladset, højesteretten og kongressen.

ONP.DK OPDATERER DIG MED DAGLIGE NYHEDER PÅ INSTRGRAM – FØLG OS HER