28. maj. 2024 - 11:48

Adskillige biler vælter i havn




Slagelse Brand & Redning er tirsdag formiddag rykket ud til Korsør Havn, hvor flere biler er faldet i havet.

Klokken 09:58 indløb anmeldelsen om forurening ved Korsør Havn.

Her er flere skrotbiler nemlig faldet i vandet af ukendte årsager.

Det skriver TV 2 Øst.

“Vi er på stedet, hvor flere biler er væltet i vandet fra en skrotplads,” siger Nis Henriksen, der er vagtchef Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi til mediet.

Man er i øjeblikket i gang med at fiske bilerne op igen med hjælp fra en kran.

Det er usikkert, hvilke miljømæssige konsekvenser hændelsen får, men ifølge et vide på stedet, så er der tydelig oliefilm på havoverfladen.

I forbindelse med episoden er ingen kommet til skade.