Fire vikarer nægter sig skyldige i en sag om grov forsømmelsespligt i arbejdet på en sikret institution.
Det er kommet frem ved Retten i Holbæk mandag, der er sagens første retsdag.
De nu tidligere vikarer på den sikrede institution Bakkegården er tiltalt for grov pligtforsømmelse ved blandt andet at lade de unge anvende ulovlige mobiltelefoner og ryge inden døre.
En er også tiltalt for at tage piller sammen med to af de varetægtsfængslede på stedet, hvor to andre vikarer ikke greb ind.
Alle fire tiltalte, der er i alderen 20 til 27 år, nægter sig skyldige, oplyser deres respektive forsvarere i retten.
De tiltalte har taget plads bag deres forsvarere i retslokalet i Holbæk.
Alle fire følger opmærksomt med, mens anklager Agnes Møller gennemgår anklageskriftet.