På fem årtier er bestanden af vandrende ferskvandsfisk faldet med 81 procent på verdensplan.
Det viser en ny rapport fra Verdensnaturfonden (WWF).
Spørger man Henrik Carl, der er forskningsmedarbejder og fiskespecialist ved Statens Naturhistoriske Museum, tegner rapporten et dystert billede.
– Men det står meget værre til, end rapporten fortæller. De 81 procent, bestandene er gået tilbage, er kun fra 1970, og der havde man i store dele af verden allerede ødelagt naturen helt utroligt, siger han.
Migrerende, også kaldet vandrende, ferskvandsfisk lever delvist eller udelukkende i ferskvand og flere af arterne vandrer frem og tilbage mellem hav og ferskvand som for eksempel floder, åer eller søer.
WWF’s rapport, der hedder “Living Planet Index”, undersøger 284 arter migrerende ferskvandsfisk – blandt andet ål, laks og ørred – fordelt på 1800 bestande siden 1970.
Ifølge rapporten står det særligt slemt til i Mellemamerika, hvor bestanden er gået tilbage med 91 procent. I Europa ligger tilbagegangen på 75 procent.
Den negative udvikling skyldes især, at fiskenes levesteder ødelægges, forurenes eller blokeres af blandt andet vandkraftværker.
Vil man vende udviklingen, kræver det ifølge Henrik Carl, at man ikke gør brug af vandkraft – også selv om det er en grøn energikilde.
– Det er lidt et dilemma. Det er klart, at nogen vil høste noget energi, men det bliver på bekostning af dyrelivet. Og når fiskebestanden falder, er det ikke kun fiskene, det går ud over, siger han.
Det påvirker også resten af økosystemet, fortæller Henrik Carl. Både andre dyr, der æder de fisk, og de fiskere, der lever af fangsten.
Flere steder i Europa og Danmark vælger man hvert år at sætte fisk ud for at holde fiskebestandene oppe.
– Man prøver at afhjælpe problemerne ved at udsætte fisk mange steder, men det er overhovedet ikke en løsning, der holder i længden. Det kan lige holde tingene kørende, men vi ødelægger simpelthen bare vores natur. Ikke kun for os selv, men også for eftertiden, siger Henrik Carl.