Antallet af migranter og asylansøgere, der vil til Europa, har i årevis været et uløst dilemma i EU.
Derfor er Danmark endnu en gang en af initiativtagerne til et brev om at etablere modtagecentre i tredjelande for at mindske trykket på Europas grænser. Der er 15 medunderskrivere bag brevet til EU-Kommissionen.
– Det er et brev, som vi har arbejdet på fra Danmarks side i lang tid efterhånden, og som har det formål at få fokus på at skabe nye løsninger på flygtningeproblemerne i Europa, siger udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad Bek (S).
Danmark har tidligere haft planer om at etablere et dansk modtagecenter i Rwanda. Men det har i store træk været sat på standby siden valget i 2022, hvor regeringen blev udvidet med Venstre og Moderaterne.
I stedet søger regeringen nu en løsning i regi af EU.
Blandt underskriverne på brevet er Italien, Grækenland og Polen, der har modtaget mange migranter de seneste år samt Østrig, der løbende har kritiseret EU’s asylsystem.
Store lande som eksempelvis Tyskland og Frankrig er dog ikke medunderskrivere.
– Kommissionsformand Ursula von der Leyens eget parti, CDU, har lige vedtaget, at de går ind for det, så mere fjernt er det ikke.
– Der er flere og flere, som synes, det er en god idé i forhold til, hvordan det har været tidligere, og det tror jeg, er billedet generelt i Europa, siger ministeren.
Landene bag brevet mener, at EU-Kommissionen og medlemslandene bør være mere kreative i løsningerne.
Statsminister Mette Frederiksen (S) sagde i 2023, at hun ser øget interesse for modtagecenter uden for EU.
Det skete i forbindelse med, at Danmark op mod et topmøde havde samlet en gruppe på otte lande i et lignende brev. De pegede på behovet for stærkere ydre grænser, flere hjemsendelser og aftaler med tredjelande.
Kaare Dybvad Bek ser et positivt fremskridt siden dengang, hvor der kun stod otte lande bag nogle formuleringer, som var løsere.
– Der er flere lande, der har tilsluttet sig, der er en større opbakning til det, og så er der sket det, at i rigtig mange europæiske lande er det blevet endnu sværere at få kontrol over migrationen, siger han.
Flere meningsmålinger tyder på et højreskred ved valget til EU-Parlamentet til juni, som er drevet af blandt andet bekymring for migration til Europa.
Han mener, at det kan blive et “stærkt signal” til den nye EU-Kommission og medlemslandene om, at der er et hov for at gøre noget anderledes.
– På en måde kan det være en fordel, fordi man måske ser det som et signal fra befolkningen om, at der skal bedre styr på udlændingeområdet.
– Det er sjældent, at det er dem yderst til højre, som finder de holdbare løsninger. Så jeg ved ikke, om det parlamentarisk er en fordel, siger Kaare Dybvad Bek.
Det er “ikke for at være polemisk”, men ministeren sender også en besked til en række politiske kommentatorer og avisredaktører.
– De stod med meget stor selvsikkerhed og sagde, at der var ikke andre lande i Europa, som kunne finde på at støtte et modtagecenter, og nu har vi over halvdelen af EU’s medlemslande, som støtter det, siger ministeren.