Flere udrykningskøretøjer er rykket ud til et alarmopkald i Ikast-Brande Kommune
Midt- og Vestjyllands Politi er fredag eftermiddag ved 18-tiden sammen med brandvæsenet til stede i området omkring Grætterupvej i Nørre Snede ved Ikast.
Her er beredskabet rykket ud til meldinger om en overrevet gasledning.
Ved ankomst til stedet har politiet afspærret et større område omkring lækagen på ledningen. Umiddelbart er gassen ikke antændt.
Presse-fotos.dk er på nuværende tidspunkt ikke bekendt med de nærmere omstændigheder, men ingen personer menes at være i fare.
Der er indtil nu ikke meldinger om, hvordan lækket er opstået.
Vi følger sagen…