En personbil har været involveret i et voldsomt færdselsuheld langs en motorvej på den københavnske vestegn, hvor køretøjet er fløjet af vejbanen
Tidligt torsdag aften er Københavns Vestegns Politi i samarbejde med øvrigt redningsmandskab rykket ud til Motorring 3-motorvejen.
Her er en personbil i forbindelse med et færdselsuheld fløjet ud over vejbanen og endt i et buskads langs motorvejen, hvor køretøjet nu sidder fast.
Vejdirektoratet oplyser, at beredskabet ved ankomst til uheldsstedet har afspærret et spor, så nu kun et spor er farbart.
(Artiklen fortsætter under billedet)
Billeder fra stedet viser, at de involverede personer er ude af køretøjet, mens betjente arbejder på og omkring uheldsstedet.
Bilister på strækningen bør være opmærksomme på, at personer bevæger sig i nødsporet.
Ifølge Vejdirektoratet forventer politiet først at have afsluttet oprydningsarbejdet på Motorring 3 i løbet af aftenen.