Der er sket et færdselsuheld i Østjylland. En person på motorcykel er afgået ved døden.
Politiet har i længere tid været til stede ved et færdselsuheld på Ryomvej ved Rønde.
Nu melder de ud, at en person er afgået ved døden i forbindelse med uheldet.
(Artiklen fortsætter efter billedet)
Tidligere skrev Østjyllands Politi på det sociale medie X, at de var til stede ved alvorligt færdselsuheld. i Samme ombæring skrev de også, at ‘vejen er spærret og politiet dirigerer lige nu trafikken’.
En personbil og en motorcykel var involveret i uheldet – det har nu resulteret i dødelig udgang for personen, der sad på motorcyklen.
Tidshorisonten på uheldsstedet og dermed for afspærringen er ukendt.
De pårørende er underrettet.