03. maj. 2024 - 7:53

Voldsomme flammer hærger landejendom




Brandvæsnet hastede ud til en landejendom.

Natten til fredag lyste flammerne i en landejendom himlen op i Langå nær Randers.

Ejendommen ligger på Kælkebakken, hvor flammerne havde fået godt fat i bygningen.

De havde så godt fat i bygningen, at det kun var muligt at redde en af de tre længer.

Det fortæller operationschef Jesper Hansen fra Beredskab & Sikkerhed til TV2 Østjylland.

“Branden var så kraftig, da vi kom frem, at vi fokuserede indsatsen på at redde den tredje længe, som var stuehuset, og på at forhindre strålevarmen i at ødelægge noget på de omkringliggende huse. Det lykkedes, men de to længer brændte ned,” siger Jesper Hansen til mediet.

Ingen bor i ejendommen, hvilket vil sige, der er ingen tilskadekomne i forbindelse med branden.

Årsagen til branden er ukendt og skal nu undersøges.