Mindst 13 palæstinensere har mistet livet i forbindelse med et israelsk luftangreb på tre huse i byen Rafah, som ligger i den sydlige del af Gazastriben.
Det oplyser sundhedsmyndigheder ifølge Reuters, der dog ikke specificerer, præcist hvilke myndigheder der er tale om.
Rafah ligger på grænsen mellem Egypten og Gazastriben.
De israelske angreb på det palæstinensiske område har primært startet i den nordlige del og bevæget sig syd.
På grund har palæstinensere i Gazastriben gradvist rykket mod syd for at søge væk fra de israelske angreb.
Op mod en million fordrevne palæstinensere menes at have taget ophold i Rafah.