Lørdag morgen er der udbrudt kraftig brand i en fiskekutter, som har givet en del røgudvikling på havnen. Derfor er flere brandkøretøjer rykket ud sammen med politiet.
Brandvæsnet fik meldingen om brand på et skib, der lå til ved kajen på Kattegatmolen i Skagen.
Branden er startet i tanken på fiskekutteren og det har givet kraftig røgudvikling på stedet.
(Artiklen fortsætter under billedet)
Mandskabet har været på stedet i flere timer og man har netop fået styr på brand og røg på stedet.
Det er endnu uvist, hvordan branden er brudt ud, men der har ikke været tale om personskade i forbindelse med hændelsen.
Arbejdet er ved at være overstået, men mandskabet er fortsat på stedet.