25. apr. 2024 - 11:00

Popdronning debuterer på dansk festival




Jada debuterer til dette års Grøn Koncert, som dermed bliver det sjette navn på årets Grøn-plakat.

Publikum landet over kan nu se frem til at opleve Jadas anmelderroste show og kraftfulde stemme, når hun tournéer rundt med Grøn denne sommer.

Det skriver de i en pressemeddelelse.

Her kan man nok regne med at høre kæmpehittet “Nudes”, når Jada og Grøn Koncert ruller igennem det danske sommerland.

“Jeg og mit band kom slet ikke ud at spille sidste sommer, og for mig kunne det ikke være bedre, end at det er Grøn, vi vender tilbage på – det er en fællesskabsfest, som jeg selv har elsket at være med til som teenager, og som jeg er så stolt af at skulle være en del af nu,” udtaler Jada i pressemeddelesen og fortsætter:

“Vi har to års musik, energi og kærlighed sparet op indeni, og det skal blæses ud til alle, der kommer på Grøn. Mig og min nye lille familie glæder os så meget til at komme og blive en del af Grøn-familien 2024”.

Udover Jada er Blæst, Burhan G, Scarlet Pleasure, Tobias Rahim og TV·2 også på plakaten til festivallen.

Grøn Koncert løber over stablen fra den 18-29 juli.

Turnéplanen ser i 2024 ud som følgende:  
18. juli: Tårnby
19. juli: Kolding
20. juli: Aarhus
21. juli: Aalborg
25. juli: Esbjerg
26. juli: Odense
27. juli: Næstved
28. juli: Valby