24. apr. 2024 - 18:54

Redningsaktion i gang på landejendom: Hest i livsfare

Brandvæsnet er rykket ud på en vanskellig opgave.


Onsdag eftermiddag er brandvæsnet rykket talstærkt ud til en landejendom, hvor man er i gang med en redningsaktion. En dyrlæge er ankommet til stedet, hvor en hest er klemt fast under et træ.

Flere udrykningskøretøjer er ankommet til stedet, hvor mand er i gang med at redde hesten. Det er dog en omfattende opgave, da hesten også sidder hast i mudderet på landejendommen på Middelfartvej i Blommenslyst på Fyn.

Det skriver Fyens.dk

Der har været melding om, at hesten kan være i livsfare, men der er nu helt styr på situationen trods en del vanskeligheder.

Det fortæller indsatsleder Brian Nielsen fra Beredskab Fyn til mediet.

(Artiklen fortsætter under billedet)

 “Det driller os lidt herude, men dyrlægerne har styr på det, og vi regner med at have den fri inden længe”, fortæller  Brian Nielsen 

Det er uvist, hvordan hesten er blevet fastklemt under træet, men redningsaktionen vil blive afsluttet inden for kort tid, lyder tilbagemeldingen.