Det giver håb i mørket, at stort set alle kulturgenstande i Børsen nåede at blive reddet ud i sikkerhed, da den historiske bygning i København brød i brand tirsdag morgen.
Det fortæller Brian Mikkelsen, administrerende direktør i Dansk Erhverv, da statsminister Mette Frederiksen (S) fredag eftermiddag besøger området omkring branden.
– Vi har reddet 99 procent af de genstande, der var derinde. Politifolk stod på nakken af hinanden, og brandfolk kom bare løbende. Det var for vildt, siger han.
Tv-billeder viste blandt andet, at et af Skagen-maleren P.S. Krøyers mest kendte værker – “Fra Københavns Børs” – blev båret ud af bygningen.
Også helt almindelige danskere og Brian Mikkelsen selv hjalp til for at redde bygningens kunst fra at gå op i ild og røg.