18. apr. 2024 - 21:55

Teenager slået ned ved McDonald’s: Politiet rykker massivt ud




Torsdag aften er politiet rykket ud til meldingen om et alvorligt overfald, hvor en gruppe unge har slået en 15-årig ned ved McDonald’s

Betjentene er rykket ud med mange patruljer og området omkring banegården og McDonald’s restaurant i Nykøbing, er blevet spærret.

Det fortæller vagtchef Jakob Bruhn Elnegaard Jensen fra Sydsjællands og Lolland Falsters Politi til Folketidende.

Fire unge mennesker er blevet anholdt på stedet og politiet har en stærk formodning om, at de anholdte har en relation til overfaldet på den unge mand.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Presse-fotos.dks udsendte fortæller, at politiet har været inde på McDonald’s restauranten og undersøgt toiletter og skraldespande.

Politiet formoder, at overfaldet har fundet sted i gangtunnellen mellem banegården og Søvej og derfor er tunnellen også spærret.

Mindst en kvinde og tre mænd er blevet kørt væk iført håndjern, men det er endnu ikke oplyst, hvad motivet for overfaldet kan være.