18. apr. 2024 - 20:13

Kæmpe flammer i boligkvarter: Flere opgange evakueret




Torsdag aften er brandvæsnet og politiet massivt til stede ved en brand, der er startet på fjerde etage i et boligkvarter og derfor er et område blevet spærret af.

Der er mange udrykningskøretøjer på stedet og politiet har evakuere mindst tre opgange på Landsdommervej i Københavns Nordvestkvarter.

Det fortæller Henrik Stormer, vagtchef, Københavns Politi, til Presse-fotos.dk.

(Artiklen fortsætter under billedet)

“Vi er lige landet derude sammen med brandvæsnet og der er fare for spredning. Derfor har vi evakueret tre opgange indtil videre, men der er endnu ikke helt styr på branden”, lyder det fra vagtchefen.

Meldingen indløb klokken 19.19 og brandvæsnet har længe kæmpet med at få styr på branden, hvor flammerne har spredt sig til taget.

Bygningen, hvor branden er startet, ligger meget tæt på Tagensbo Kirke og der er fare for spredning til kirken, siger Presse-fotos.dks udsendte på stedet.

Politiet eller brandvæsnet har endnu ingen tidshorisont på, hvornår branden er under kontrol.