En 56-årig mand er afgået ved døden efter en soloulykke mandag aften i Bolderslev nær Aabenraa.
Det skriver JydskeVestkysten.
Den 56-årige kørte i en lastbil ad Hellevad-Bovvej, hvor han kørte i grøften, oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi til avisen.
Ulykken skete klokken 19.27 mandag aften.
Årsagen til den står endnu ikke klart.
Det siger Eli Gejsing, vagtchef ved Syd- og Sønderjyllands Politi.
– Vi skal have afklaret de nærmere omstændigheder, siger han til JydskeVestkysten.
De pårørende til den 56-årige er blevet underrettet.