01. apr. 2024 - 12:18

Motorvej spærret: Grisetransport væltet




Der er sket et uheld på Midtjyske Motorvej, hvorfor vejen er spærret i begge retninger.

En grisetransport ligger på siden.

Det gør den på Rute 18 (Midtjyske Motorvej) fra Vejle mod Herning mellem Rasteplads Søby og Herning Syd.

Det oplyser Vejdirektoratet på deres hjemmeside.

Syv-otte grise slap ud af lastbilen.

(Artiklen fortsætter efter billedet)

Midtjyske Motorvej spærret i begge retninger.

Grisene er dog blevet indfanget igen.

Det oplyser vagtchefen ved Midt- og Vestjyllands Politi til TV2.

Der er ikke sket personskade i forbindelse med ulykken, og vejen forventes genåbnet i løbet af eftermiddagen.

Trafikken bliver ledt fra ved frakørsel <13> Arnborg, oplyser Vejdirektoratet.

Køerne vokser ved uheldet.