31. mar. 2024 - 8:52

Voldsom fest: Sten og flasker kastet efter politiet




Lørdag aften er betjente talstærkt til stede ved en fest i Humlebæk, hvor de er blevet mødt af sten- og flaskekast fra unge mennesker i alderen 14 til 17 år.

Det skriver Nordsjællands Politi på det sociale medie X.

– Vi er massivt til stede på Baunebjergvej i Humlebæk, idet en fest med op mod 200 personer i alderen 14 til 17 er gået for vidt, lyder det.

– De unge har svært ved at forstå sagens alvor.

Politiet opfordrer forældrene til at hente deres børn.

(Af Presse-fotos.dk & Ritzau)

Politi ved Helsingør station, hvor de modtog de unge mennesker ved toget