25. mar. 2024 - 20:50

Kæmpe flammer æder køretøj




En bil brød mandag aften i brand under kørslen på Kellerisvej/ Krogerupvej i Kvistgård i Nordsjælland.

Ejeren af bilen fortæller til Presse-fotos.dks udsendte, at han kom kørende på Kellerisvej da bilen pludselig brød i brand.

Manden forlod bilen og kort tid efter stod den opslugt af flammer.

Brandvæsenet var hurtigt fremme på stedet, men bilen stod ikke til at redde.

Hvad der forårsagede branden i køretøjet er ukendt.