Torsdag bliver en 17-årig ung mand fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Aarhus.
Det skriver Østjyllands Politi på X.
Det sker på baggrund af, at han er blevet sigtet for røveri og medvirken til voldtægt mod en 32-årig kvinde på en adresse i Viby. Her arbejdede hun som prostitueret.
Hændelsen skete 28. januar. Østjyllands Politi modtog anmeldelsen nogle uger senere og har efterforsket sagen videre.
Dette førte til en anholdelse onsdag af den 17-årig på en adresse i Viby.
Anklagemyndigheden vil bede om lukket døre ved grundlovsforhøret, da der formodes at være flere gerningsmænd på fri fod.