Forbipasserende har søndag middag fundet en død mand i vandet. Derfor er beredskabet talstærkt til stede ved den pågældende havn
Midt- og Vestsjællands Politi har sammen med øvrigt redningsmandskab søndag klokken 12.09 modtaget en anmeldelse om en livløs person i Holbæk Havn på Havnevej 5.
Det oplyser vagtchef ved politikredsen Henrik Olesen til Presse-fotos.dk.
“Jeg kan bekræfte, at en mand er faldet i vandet og afgået ved døden. Mere har jeg ikke lige nu,” siger vagtchefen.
(Artiklen fortsætter under billedet)
Den afdøde mand er blevet identificeret, men politiet vil på nuværende tidspunkt ikke give yderligere oplysninger på ham.
Et område på Holbæk Havn er nu blevet afspærret, mens politiet og øvrigt redningsmandskab arbejder på stedet. Det er uklart, hvor længe beredskabet vil være på stedet.
Presse-fotos.dk følger sagen …