17. mar. 2024 - 10:58

Voldsom motorvejsulykke: Bil lander på taget




En motorvej er blevet delvist afspærret efter en voldsom motorvejsulykke, hvor en bil er kørt af vejen og landet på taget

Akutlægebil og ambulance er sammen med flere brandbiler og politibiler netop ankommet til en motorvejsulykke, der har resulteret i en delvis nedlukning af vejen.

Ulykken er sket på Motorring 3 i nordgående retning mellem Brøndby og <24> Roskildevej.

E47 fra Avedøre mod Lyngby mellem Brøndby og <24> Roskildevej. Ifølge Vejdirektoratet er højre spor blevet afspærret sammen med rampen, der går ned mod Holbækmotorvejen.

Vidner på stedet fortæller, at ulykken er sket, da en bil er kørt af vejen og landet på taget ude i et krat.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Mindst ni udrykningskøretøjer er på stedet

Kort efter klokken 11.00 strækker køen sig omkring seks kilometer ned forbi Brøndby Strand. Bilister skal derfor væbne sig med tålmodighed.

Ulykken og oprydningsarbejdet kan dog passeres med forstigtighed.

‘Vi er forsat til stede. Tale om solouheld, vi undersøger årsagen. Sneglen til Holbæk Motorvejen er åbnet igen. Vi arbejder på at blive færdige hurtigst muligt, så vi kan åbne helt op igen,’ oplyser Københavns Vestegns Politi på det sociale medie X klokken 11.00.

Politiet opfordrer til, at man viser hensyn og passerer stedet med lav fart.