13. mar. 2024 - 14:32

Kæmpe drama: Teenager stukket i ryggen med kniv

Illustrationsfoto


En 17-årig dreng blev tirsdag aften stukket i ryggen med en kniv i Brabrand nær Aarhus.

Det skriver Århus Stiftstidende og Ekstra Bladet.

Samme aften kunne Østjyllands Politi tilbageholde en 14-årig dreng, som mistænkes at stå bag.

Den 17-åriges skader var ikke livstruende, og han henvendte sig tilsyneladende selv på Aarhus Universitetshospital efterfølgende for at blive tilset.

De sociale myndigheder er blevet involveret i sagen grundet den mistænktes lave alder.

Ifølge politiet har de to haft et kendskab til hinanden forud for episoden, men det skulle hverken være banderelateret eller religiøst motiveret, lyder vurderingen.

Østjyllands Politi søger vidner i sagen.