08. mar. 2024 - 15:54

10 års fængsel til kinesisk narkosmugler

Illustrationsfoto


I dag bliver en 36-årig kinesisk mand fængslet i 10 år med efterfølgende udvisning. Dommen gives for narkosmugling af intet mindre end 28 kilo amfetamin.

Retten i Glostrup har i dag idømt en 36-årig kinesisk mand 10 års fængsel og udvist ham for bestandig.

Det sker, da han har ind- og udsmuglet 28 kilo amfetamin, skriver Københavns Vestegns Politi i en pressemeddelelse.

De efterforskede pakkesmuglingen efter henvendelse fra amerikanske myndigheder. I den forbindelse greb de ham på fersk gerning i færd med at sende en pakke med ketamin. Derefter beslaglagde politiet yderligere tre pakker, han havde modtaget.

En mindre fisk

“Ifølge anklageskriftet var ind- og udsmuglingen sket i ledtog med andre ukendte gerningsmænd over tre måneder fra september til december i 2023,” skriver politiet i pressemeddelelsen.

Manden var også tiltalt for at have smuglet tre pakker til USA tidligere.

”Selvom han havde en underordnet rolle i et større netværk, resulterer det i lange straffe, hvis man deltager i narkosmugling,” siger senioranklager Bjarke Enevoldsen, anklagemyndigheden ved Københavns Vestegns Politi i pressemeddelelsen.

Manden er fortsat fængslet. Han valgte at modtage dommen.

LÆS OGSÅ:

Toldere finder flere kilo narko i legetøjskasser

Narkopåvirket bilist forsøger at stikke af fra politiet

Kvinder anholdt med narko og våben