En soldat tager tirsdag plads på anklagebænken, da han er blevet tiltalt for at klappe og klemme kvinders bagdel. Anklageren vil gå efter fængselstraf til manden, der er fra Aalborg.
Det skriver TV 2 Nord.
I alt er der tale om tre forhold, hvor manden er tiltalt for at klappe en kvindelig konstabel på numsen flere gange. Det skete, da begge var udstationeret i Camp Valdemar i Letland i 2022.
Men det var, ifølge tiltalen, ikke nok med klap på kvindens bagdel. Manden er også tiltalt for at give hendes numse et klem, lyder det.
Ifølge tiltalen er det ikke den eneste gang, at manden har sexkrænkede kvinder. I samme periode kan en anden kvinde berette om samme adfærd fra den tiltalte, da hun også er blevet klappet på numsen, skriver mediet.
Det er endnu uvist, hvordan soldaten forholder sig til tiltalepunkterne, men de militæranklageren vil gå efter fængselsstraf til manden. Der er også lagt op til, at han skal betale erstatning til kvinderne, hvis han bliver kendt skyldig.