02. mar. 2024 - 10:17

Politiet leder efter bil: Ung mand fundet livløs i grøften




Politiet leder lige nu efter en bil, som har påkørt en cyklist, der er fundet død lørdag morgen.

En mand er fundet livløs i vejkanten liggende ved sin cykel på Hovedvej 15 vest for Herning.

Det oplyser vagtchef Carsten Henriksen til TV Midtvest.

Han oplyser også til mediet, at de lige nu leder efter bil, som har påkørt personen, og som nu ikke længere er på stedet.

“Vi har en ide om, at det er en varebil. Vi kan ikke sige noget om mærke, farve eller andet, men en eller anden form for varebil,” siger Carsten Henriksen til TV Midtvest.

(Artiklen fortsætter efter billedet)

Politiet arbejder lørdag morgen på stedet.

Politiet efterforsker hændelsen og har fundet flere spor, som de kan bruge til at blive klogere på en gerningsperson.

Det baserer politiet på nogle spor, de fandt på stedet.

“Vi har et sidespejl, som er revet af, og så har vi noget, der godt kunne være en skærmkant, sådan en plastikkant, der sidder rundt om skærmen ved hjulet,” siger vagtchefen til mediet.

(Artiklen fortsætter efter billedet)

Politiet arbejder lige nu på stedet.

Politiet efterlyser hjælp til at opklare sagen, og de vil derfor gerne høre fra dig, hvis du ved noget.

“Hvis man tidlig morgen har kørt den strækning og har ramt noget, så vil vi meget gerne i kontakt med vedkommende,” fortsætter vagtchefen til mediet.

Politiet kan kontaktes på 114.

Vi følger udviklingen i sagen.

Opdateres…

Dele af vejen er lige nu afspærret ved Hovedvej 15 vest for Herning.