26. dec. 2022 - 18:15

Bedste julegave nogensinde! De fik en vild juleaften




Lørdag er lig med Lotto – også på juleaften.

Danske Spil oplyser i en pressemeddelelse, at hele fire danskere blev millionærer juleaften.

To af dem vandt hele 3,8 millioner kroner hver. Den ene bosat syd for Sjælland, og den anden Øst for Roskilde.

“Vi bliver her i Danske Spil altid glade, når danskerne vinder i vores lotterier, og vi vil gerne ønske et stort tillykke – og en glædelig jul – til begge de heldige julevindere,” fortæller administrerende direktør i Danske Lotteri Spil Malene Mølgaard.

To heldige spillere har derudover kunnet hente en gevinst på 1 million kroner grundet den såkaldte Millionærgaranti, hvor der trækkes lod blandt spillede rækker. Her var vinderne fra henholdvis Nordvest i København og Albertslund.

Vinderne er endnu ikke blevet kontaktet.