Der skal graves dybt i lommerne, hvis man ønsker at få fingrene i det norske stortalent Andreas Shjelderup.
Den blot 18-årige FC Nordsjælland-profil har det seneste stykke tid drevet gæk med de fleste forsvarsspillere på grønsværen i Superligaen. Han står noteret for 10 scoringer og 1 assist i Superligaens første 17 kampe. Det flotte spil og den gode målstatistik har nu for alvor vækket interessen hos flere store klubber i udlandet.
Ifølge det potugisiske medie A bola, så er der lige nu et bud fra storklubben Benfica, der kan ende på et treciftet millionbeløb.
Ifølge det portugisiske medie, så er Benfica klar til at betale 75 millioner kroner for den unge Superlige-stjerne. Derudover vil klubben betale ca. 35 millioner kroner i bonusser. Så vil beløbet altså lande på omkring 110 millioner kroner samlet.
Mediet har været i kontakt med FCK-spilleren, Carlos Zeca, der selv har rødder i Portugal. De har spurgt ham ind til rygtet omkring Andreas Schjelderup.
“Jeg tror, det vil være en helt rigtig signing af Benfica. På grund af det han har gjort i den danske liga, er han i en position til at tage et skridt til en mere konkurrencedygtig liga og et bedre hold,” siger Carlos Zeca og fortsætter:
“Læg mærke til, at han er kun 18 år, men siden han var 16, har han været en del af Nordsjællands førstehold, og når man ser på tallene, ser man, at han har evnerne til at score mål og lave en pænt antal assister.”