09. feb. 2024 - 16:40

DØMT: Pågrebet med AK47-riffel og kilovis af kokain

Arkiv foto: Retten Odense 


I en sag om narko og skydevåben er to mænd fredag blevet idømt straffe på 13 og 14 års fængsel. Dommen er afsagt ved Retten i Odense, oplyser politiets National enhed for Særlig Kriminalitet i en pressemeddelelse.

De dømte er henholdsvis 27 og 21 år gamle og er dømt for i forening at have været i besiddelse af en AK47-stormriffel og to andre skydevåben i en periode fra maj 2020 til marts 2021.

(Artiklen forsætter under billedet)

AK47-riflen blev overdraget ved Agedrup Kirke i Odense til en ukendt person, som politiet kun kender under navnet “1TKLFU”. Det var personens profilnavn på det krypterede kommunikationsnetværk SKY ECC.

Overdragelsen skete 11. maj 2020 om aftenen ved 21 tiden. Inden da havde mændene gravet riflen ned i Munkebo ved Odense, fremgår det af anklageskriftet i sagen.

Mændene er derudover dømt for at have været i besiddelse af sammenlagt mere end 20 kilo kokain og 8,4 kilo hash

Læs også: McDonald’s angrebet