24. jan. 2024 - 22:31

Lastbilchauffør fik slag med politistave: Er afgået ved døden




Syd- og Sønderjyllands Politi afviser den skarpe kritik, der bliver fremført i TV 2-dokumentarserien “Tragedien i Tjæreborg”.

Den handler om den 29-årige polske lastvognschauffør Lukasz Makala. Han døde på Esbjerg Sygehus i marts 2021, to dage efter at han blev anholdt af politiet.

I dokumentarserien fortæller et vidne blandt andet, at Lukasz Makala blev slået fem til ti gange med politistav, mens han var pacificeret og lå på maven. Ifølge vidnet var slagene “meget voldsomme” og “unødvendige”.

9-ÅRIG DRENG KØRT NED AF LASTBIL

I en pressemeddelelse udtaler politidirektør Frits Kjeldsen, at det aldrig er et mål for politiet, at nogen skal komme til skade i forbindelse med en anholdelse.

– Jeg har stor tillid til vores medarbejdere, der ofte skal handle nu og her på et grundlag, der ikke nødvendigvis er fuldt belyst. Samtidig gør vi meget for at drage læring ud af de situationer, hvor vi måske ikke opnår det resultat, som vi havde forventet.

Det fremgår desuden af pressemeddelelsen, at politiet medvirkede i et timelangt interview med produktionsselskabet bag dokumentaren.

Politikredsen udtalte sig ikke om Lukasz Makalas anholdelse, men gav oplysninger om, hvordan politiet arbejder – herunder de vilkår, der gør sig gældende for politiets medarbejdere, når de løser akutte opgaver.

Ifølge Syd- og Sønderjyllands Politi er interviewet ifølge oplysninger fra produktionsselskabet “i overvejende grad” udeladt af dokumentaren.

Det var 25. marts 2021, at politiet blev kaldt til Tjæreborg, som ligger cirka ti kilometer øst for Esbjerg, efter at Lukasz Makala havde fået et psykisk sammenbrud.

MAND MELDES DRÆBT EFTER LASTBILULYKKE

Han havde sat ild til sine identitetspapirer i en skraldespand på sit værelse.

Lukasz Makala flygtede, hvorefter politiet fandt ham. Det blev starten på anholdelsen, der strakte sig over 37 minutter.

Jørgen Ole Tønder Olesen, som var Lukasz Makalas arbejdsgiver, var den, der ringede til politiet, da den 29-årige fik sit sammenbrud.

Han var til stede under anholdelsen, som han kalder en “ren afstraffelse af en forsvarsløs mand, der lå helt stille på maven”.

LASTBILCHAUFFØR DØDE BAG RATTET: FIK HJERTESTOP

Den Uafhængige Politianklagemyndighed (DUP) brugte 18 måneder på at efterforske sagen om Lukasz Makalas anholdelse, inden at den blev sendt til Statsadvokaten i Viborg.

Statsadvokaten besluttede – stadfæstet af Rigsadvokaten – at der ikke var grundlag for at rejse tiltalte om betjentene i sagen, og at efterforskningen blev stoppet.

Illustrationsfoto