Politiet rykkede søndag aften ud til Aalborg Vestby omkring Suensonsgade.
Det skyldes, at en mand er blevet stukket med kniv i en lejlighed.
Det skriver Nordjyllands Politi på det sociale medie X.
– Hans tilstand er stabil. Vi efterforsker sagen som et opgør i det kriminelle miljø i Aalborg, står der
Tidligere søndag fremgik det, at politiet var tilstede omkring adressen.
Vidner har beskrevet over for TV 2 Nord, at en person blev kørt væk fra stedet i ambulance med politieskorte.
Mere information giver politiet ikke.
– Hvis man har observeret noget mistænkeligt i området omkring klokken 17.30, så ring 114, lyder opfordringen.
Nordjyllands Politi vender tilbage, når der er nyt i sagen, lyder det på X.