Tirsdag middag fandt der en voldsom biljagt sted omkring Gammel Kongevej i København.
Det er lykkedes for politiet at standse den hurtigtgående bilist.
“Der var en personbil, der ikke ønskede at standse. Bilen er blevet stoppet nu, og vi er nu ved at undersøge, hvorfor føreren ikke ville standse,” siger Jonathan Wald, vagtchef, Københavns Politi, til bt.dk
Over for presse-fotos.dk uddyber vagtchefen.
“Køretøjet er brugsstjålet, så det kunne meget vel være derfor, han ikke ville standse.”
Biljagten sluttede, da den flygtende bilist påkørte en brandhane, som sprang læk. Se video påkørselsstedet og af brandhanen nederst i artiklen.