En 77-årig kvinde er sent torsdag eftermiddag fundet død i vandet i Alssund i Sønderborg
Torsdag eftermiddag har beredskabet haft en helikopter i luften, en båd i vandet og et stort opbud af redningsmandskab på land omkring Alssundbroen i Sønderborg, hvor man frygtede, at der var sket en drukneulykke, da en person tidligere var blevet set i vandet uden at komme op igen.
Nu oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi, at man har fundet en 77-årig kvinde fra lokalområdet livløs i vandet.
Hun er efterfølgende blevet erklæret død. De pårørende er underrettet.