FCK var foran to gange, men topopgøret i Superligaen mod FCN i Farum sluttede 2-2.
I første halvleg bragte islandske Orri Oskarsson FCK foran efter et kvarters spil. Men den tidligere OB-spiller, Jeppe Tverskov, udlignede senere i halvlegen for hjemmeholdet på hovedstød efter hjørnespark.
I anden halvleg var det norske Mohamed Elyounoussi, der sendte de forsvarende mestre på 2-1 på et kontraangreb. Men backen Martin Frese fik udlignet til slutresultatet for FCN efter et hjørnespark, da der manglede en halv time.
Det var første gang i denne sæson, at FCN ikke vandt på hjemmebane. Det var ligeledes første gang i denne sæson, at FCK ikke vandt på udebane i Superligaen.
Med resultatet 2-2 holder FCK fast i rækkens førsteplads. FCN ligger fremdeles nummer to, men de kan blive overhalet af Brøndby, hvis de blå-gule søndag vinder i Aarhus over AGF.