14. dec. 2022 - 15:25

Store Bededag afskaffet og penge til psykiatrien: Her er hovedpunkterne fra regeringsgrundlaget




Nu er pressemødet på Marienborg afsluttet, og fremtidsplanerne for Danmark er blevet præsenteret. Du kan læse alle hovedpunkterne fra regeringsgrundlaget minut for minut her:

Regeringens ministre vil blive præsenteret for Dronningen i morgen, hvorefter den også vil blive præsenteret for offentligheden.

Klokken 12.06

Pressemødet er netop startet. Mette Frederiksen starter med at præsentere ambitionerne for Danmark. Hun har netop udtalt, at regeringen kommer til at afskaffe en helligdag.

Klokken 12.07

Her er hovedpunkterne for regeringsgrundlaget:

  • Den strukturelle beskæftigelse kommer til at stige med 45.000
  • Opgør med dokumentation og bureaukrati i den offentlige sektor og velfærdssamfundet
  • Erhvervsuddannelserne kommer til at være noget af det vigtigste
  • Danmark skal være klimaneutrale i 2045
  • En helligdag bliver afskaffet, så alle arbejder mere.

Klokken 12.15

Ny arbejdspligt for ikke-vestlige indvandrere

Regeringen ønsker at få flere ikke-vestlige indvandrere i arbejde. Derfor vil mand indføre en ny arbejdspligt for borgere på kontanthjælp med integrationsbehov

Klokken 12.19

Jobcentrene bliver nedlagt. Regeringen vil spare tre milliarder kroner i 2023 ved at nedlægge jobcentrene.

 “Det skal ske ved at nedlægge jobcentrene, sætte kommunerne fri af statslige proceskrav og prioritere de indsatser, der hjælper ledige tættere på arbejdsmarkedet. Den ledige får frihed til at vælge den bedste vej frem. Kommunerne får frihed til at organisere beskæftigelsesindsatsen.”, fremgår det af regeringsgrundlaget.

Klokken 12.22

Store bededag bliver helligdagen, som vil blive afskaffet. Store bededag er den fjerde fredag efter påsken. Det bliver dog i 2024, at helligdagen vil blive afskaffet, fortæller Mette Frederiksen. Regeringen vil have danskerne til at arbejde en dag mere, men det skal være til den samme løn.

Klokken 12.27

Spørgsmål fra pressen. Alle tre partiformænd har nu givet sine indledninger, og nu får pressen ordet.

Klokken 12.32

Regeringen forudser, at der vil komme flere flygtninge til Danmark. Derfor vil Danmark tage i mod 500 kvoteflygtninge, hvert år.

Der skal også arbejdes for en reform af det europæiske asylsystem. Flere flygtninge skal hjælpes i nærområderne.

Klokken 12.35

Beskæftigelsesfradraget bliver forhøjet

Beskæftigelsesfradraget vil blive forhøjet med fire milliarder kroner. Så skal beskæftigelsesfradraget til enlige forsørgere forhøjes med 0.3 milliarder kroner.

Klokken 12.45

Psykiatrien får tre millarder kroner. I Regeringsgrundlaget fremgår det, at der skal flere penge til indsatsen i psykiatrien. Derfor vil regeringen give flere midler til området over de kommende 10 år.

Klokken 13.00

Pressemødet er slut.

Følg dine daglige nyheder på ONP’s Facebook her