13. dec. 2022 - 19:21

KAOS: Knivdrama på kendt, dansk museum!

Presse-fotos.dk


Tirsdag eftermiddag er politiet rykket ud til kunstmuseet Aros i Aarhus efter en anmeldelse om knivstikkeri.

Det skriver TV2 Østjylland, der har været i kontakt med Østjyllands Politi.

– Da vi kommer, er det relativt kaotisk derinde, for der er mange mennesker på museet. Der er tale om en konflikt mellem to grupper af unge mennesker i alderen 16-18 år, og i den forbindelse er der en 16-årig dreng, der bliver stukket eller skåret i den ene finger med en kniv. Det er relativt overfladisk, men det trods alt er det sket med kniv, siger vagtchef Flemming Lau.

Der er tale om to unge mænd i alderen 16 år, der nu er anholdt og i politiets varetægt.

– Vi har anholdt to mænd på 16 år, som, vi mistænker, var de voldsparate i denne episode, siger vagtchefen til TV2 Østjylland.

Offeret på 16 år er blevet transporteret til skadestuen i Aarhus for sine skader, der består af et overfladisk rids og en brækket finger.

Politiet fik anmeldelsen om tumult på museet omkring klokken 14.00.

– Vi ved ikke, hvad årsagen til konflikten er endnu. Det er vi i disse timer ved at finde ud af. I løbet af eftermiddagen har vi afhørt mange vidner, men der går lidt tid, før vi får stykket det hele sammen, siger politiets vagtchef, Flemming Lau.

Følg dine daglige nyheder på ONP’s Facebook her