Espergærde Stations Kebab har besluttet sig for at uddele gratis kebab til alle hjemløse frem til juleaften.
Det fremgår af et opslag på pizzeriaets Facebook-side.
ONP.dk har været i kontakt med ejeren, Hakan, for at høre grunden bag:
– Vi uddeler gratis Kebab til alle hjemløse og personer fra Hus Forbi. Vi gør det fordi, at det er vigtigt at hjælpe hinanden. Det er første gang vi prøver. Og vi håber at der kommer en masse mennesker, fortæller Hakan og afslutter med, at det både er muligt at få et pitabrød eller en durum.
Det vil dermed være muligt for alle hjemløse at komme indenfor hos Espergærde Stations Pizza og få en varm durum i denne kolde tid.
Pizzeriaet befinder sig på adressen: Kløvermarken 3, Espergærde, Denmark.