10. aug. 2023 - 16:21

Dansk cykeltalent vinder ny VM-guldmedalje




Danske Albert Philipsen er juniorverdensmester i mountainbike ved VM i Skotland i suveræn stil.

Dermed fortsætter medaljeregnen over det unge cykeltalent.

Onsdag vandt Albert Philipsen bronze med det danske hold i mixed team relay i mountainbike og lørdag var han hurtigst af alle ved VM i linjeløb for juniorer.

Det unge cykeltalent lagde i torsdagens mountainbikeløb hårdt ud og tog fronten allerede på den første af seks omgange.

Philipsen så sig ikke tilbage på noget tidspunkt og endte med at komme i mål 43 sekunder foran italieneren Elian Paccagnella på andenpladsen. Canadieren Ian Ackert tog sig af bronzemedaljen.

I det hele taget har Philipsen haft et godt 2023 som junior. Han er i forvejen danmarksmester i linjeløb og enkeltstart på landevejen, mens han også er danmarksmester i mountainbike og cykelcross.