Medicinalvirksomheden Novo Nordisk arbejder hårdt på at øge produktionen for at følge med til den enorme efterspørgsel, der er på dens produkter.
Det siger administrerende direktør Lars Fruergaard Jørgensen torsdag til mediet Marketwire.
– I kan se vækstraterne for Wegovy og Ozempic. Så vi tilføjer væsentlig yderligere kapacitet dag for dag, og vi har tidligere talt om, hvordan vi tilføjer nye Wegovy-sites, og det udbredes, mens vi taler.
– Så vi er meget sikre på, at vi kan fortsætte med at øge produktionskapaciteten, så udbuddet kan understøtte meget attraktive vækstudsigter, siger han.
Det er netop midlerne Wegovy og Ozempic, som bruges mod henholdsvis fedme og diabetes, der er i høj kurs hos mange patienter.
Novo Nordisk har torsdag offentliggjort sit regnskab for andet kvartal.
Det viser, at salget af eksempelvis Wegovy er mere end seksdoblet til 7,5 milliarder kroner.