07. dec. 2022 - 16:28

Falsk bank- og politimand på spil: Grov svindel for millioner




To ældre kvinder fra Køge er blevet svindlet for mere end 1 million kroner inden for en uge.

Det fremgår af Midt- og Vestsjællands Politis døgnrapport.

Onsdag i sidste uge anmeldte en 78-årig kvinde, at hun var blevet kontaktet af en person, der påstod at være fra Rigspolitiets IT-afdeling. Derefter blev hun kontakten af en mand, der påstod at være bankmand hos Nordea.

Den ældre kvinde blev i den forbindelse overtalt til at overføre hele sin formue til forskellige konti. Den ældre kvinde fik af vide, at der var gennemført nogle mistænkelige overførsler fra hendes konto. I den forbindelse skulle hun af sikkerhedsmæssige årsager overføre sin formue, så den ikke ville gå tabt.

Tirsdag var svindlen i gang igen. Denne gang gik det ud over en 81-årig kvinde, der også i god tro var blevet forvirret af svindlerne, og dermed havde overført alt hun ejede.

”Vi ved at det påvirker ofrene enormt, at de ikke gennemskuer svindlerne. Men bedragerne er enormt overbevisende, og de skaber frygt og forvirring hos ofrene. Ofte samarbejder flere svindlere, og de fastholder borgeren i røret, så de ikke når at tænke sig om. Det kan ske for alle”, siger politiassistent, Randi Mortensen, som arbejder i kriminalpræventive sekretariat.

Politiets Nationale Center for IT-relateret Kriminalitet efterforsker nu sagerne for at afklare, hvortil pengene er overført.