Ruslands præsident, Vladimir Putin, siger om uroligheder i Rusland, at “det, vi ser, er en kniv i ryggen”, og at “vi står over for forræderi”.
Det siger han i en tale til nationen. Det skriver nyhedsbureauet Reuters.
– Vi vil svare hårdt igen, siger Putin ifølge Reuters.
Han erklærer, at han vil gøre alt, hvad han kan for at beskytte Rusland og forfatningen.
Ifølge BBC siger Putin i sin tale, at nogle russere er blevet “narret ind i et kriminelt eventyr”. Men uden specifikt at nævne Wagner-soldaterne.
Han nævner heller ikke gruppens leder, Jevgenij Prigozjin, direkte. Men ifølge BBC siger Putin, at “nogle personers høje ambitioner” har ført til “højforræderi”.