17. jun. 2023 - 19:20

Se fotos: Klovneløb i Hjørring




For tredje gang blev der lørdag afholdt klovneløb i Hjørring til fordel for Danske Hospitalsklovne, der hjælper med at muntre børn på hospitalet op.

Ved et klovneløb er løberne iført klovnenæser.

Men hvad er et klovneløb uden en rigtig klovn? Nej, vel

Så klovnen Silos fra Aalborg var også tilstede for at lave sjov og ballade med de små.

Brian (Brizze) fra Hjørring Futsal Klub viste, hvordan man rigtig kan trylle med en bold. Bagefter kunne alle få autografer og et billede med Brizze. Til sidste var der solo-dans med Silje Apollo, som lige har deltaget i EM. Hun skal deltage til VM i august.

Det hele begyndte kl. 13 på Park Vendia. Her var der danseopvisning med Elite holdet, Superstars og MGP Holdet fra Art Of Dance fra Hjørring. Desuden var der opvisning på løbehjul af Malthe Vest Østergaard. Malthe blev Danmarksmester for U-13 i 2021 og nummer tre ved nordiske mesterskaber i Norge sidste år.

Det er Karina Mundberg og Heidi Østergaard, der står for klovneløbet i Hjørring. 156 løbere havde meldt sig til. Bagefter var der is og frugt samt medaljer til alle.