18. maj. 2023 - 13:00

Se fotos: Demonstration markerer årsdagen for massakre




Der finder torsdag en demonstration sted på Sankt Annæ Plads i København, der markerer årsdagen for en massakre i Sri Lanka i maj 2009.

Tusindvis af mennesker blev dræbt af det sirlankanske militær for 14 år siden.

Disse begivenheder markerede også afslutningen på den væbnede konflikt på øen, kendt som Mullivaikal massakren.

Selvom den 18. maj betragtes som en sejrsdag for Sri Lanka, er det en sørgelig mindedag for tamilerne.

Tamiler fra hele landet vil deltage i det årlige mindeoptog, der finder sted den 18. maj i København.

Demonstrationen bevæger sig senere torsdag videre fra Sankt Annæ Plads til Rådhuspladsen i den centrale del af hovedstaden.