27. apr. 2023 - 15:35

Sigtelse: Mand holdt ung kvinde fanget og slog hende

www.presse-fotos.dk


Østjyllands Politi har anholdt en 41-årig mand, som sigtes for i flere timer at have frihedsberøvet en 18-årig kvinde på en adresse i Brabrand.

I forbindelse med frihedsberøvelsen, som skulle være fundet sted tirsdag morgen og formiddag, udsatte manden ifølge sigtelsen den unge kvinde for grov vold.

Blandt andet skal han have slået hende flere gange på kroppen og i ansigtet.

Torsdag eftermiddag bliver den 41-årig stillet for en dommer ved Retten i Aarhus. Her vil anklagemyndigheden kræve ham varetægtsfængslet.

Østjyllands Politi oplyser, at anklagemyndigheden har tilkendegivet, at den vil bede dommeren om at holde retsmødet uden adgang for offentligheden – såkaldt lukkede døre.

Derfor ønsker Østjyllands Politi på nuværende tidspunkt ikke at oplyse yderligere om sagen.

Det står derfor indtil videre hen i det uvisse, hvad relationen er mellem den sigtede mand og den forurettede kvinde.

Ritzau har spurgt politiet, hvordan han stiller sig til de rejste sigtelser, og hvad han i givet fald har sagt. Svaret fra politiet er, at det kan man heller ikke oplyse for nuværende.

EU: Om otte år er dette forbudt på alle fodboldbaner